Ord i rette rækkefølge

Overlad teksten til mig - og få bogstaver, der begejstrer

På Alfabetfabrikken snurrer tandhjulene for at skabe tekster, der kommunikerer klart og direkte til modtageren. Du har styr på dit produkt og dit håndværk, så overlad teksterne til en fagperson på området. Jeg skriver dit materiale igennem eller skaber det fra bunden på baggrund af vores samtaler, så din kommunikation fremstår personlig, fejlfri og tindrende klar.

Hyldest fra andre modne mænd

Skriv historie

Enhver virksomhed rummer en god historie. Mange. Måske har din virksomhed snart jubilæum, måske skal den snart afvikles, eller også gemmer den bare på en fascinerende historie, som ikke må gå tabt for eftertiden. Så lad mig skrive bogen om din virksomhed. Jeg kaster mig med ildhu over dine egne materialer, arkiver, avisdatabaser og mundtlige kilder for at skabe en levende fortælling i bogform om din virksomhed og den tid, den er rundet af. Omfang, tidshorisont og pris taler vi om.

‘Det var måske ud af dårlig samvittighed, at C.C. Hansen gav ham en ekstra aktie på dødslejet’

Klemmefabrikanten er historien om tømrermesteren C.C. Hansen, der bliver en af Roskildes største arbejdsgivere og verdens største eksportør af træklemmer. Bogen behandler også generationerne efter C.C. Hansen, den tiltagende globalisering, udflytningen af produktionen til Polen og Kina samt de svære generationsskifter i en familievirksomhed.

Klemmefabrikanten udkom i juni 2022

‘Ludvig Sørensen ansætter gerne to, når han har brug for én, og så afskediger han den dårligste af dem’

 Tøj til tiden er historien om en tøjfamilie i Roskilde gennem tre generationer. Fortællingen starter med Ole Sørensen, der bliver en succesfuld entreprenør i København i slutningen af 1800-tallet. Et af hans mange børn er Ludvig Sørensen, som uddanner sig inden for herreekvipering og siden åbner Monopol i Skomagergade den 14. september 1923.

Tøj til tiden udkom i september 2023

‘Vi er her for at sikre en værdig afslutning på livet. Et livets hus - med plads til forskellighed’

Når medarbejderne går ind til patienterne, er det ikke diagnosen, men mennesket og familien, vi interesserer os for. Vi udfører alt det, som kan være svært at måle og veje. Hospice er en lille oase, hvor liv, varme og humor går hånd i hånd med sorgen over at skulle miste.

/Hospicechef Bettina Kotasek

Jubilæumsbogen udkom i 2020

Kontakt fabrikken

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive - eller lægge vejen forbi Nørrebro til en kop kaffe.

Skriv eller ring på 2679 4048